Hvis du gerne vil have noget mere spænding ind i dit Blackjackspil, kan du prøve at spille Progressive Blackjack. Det kan du både spille på et fysisk casino og på et online. De fleste steder er det et af de mest populære spil, fordi reglerne er de samme som i klassisk Blackjack bare tilsat lidt mere spænding, fordi der er en progressiv jackpotpulje. Det er en pulje, der bliver ved med at vokse, indtil der er en, der vinder den. Det gør, at der kan komme til at være en rigtig stor pulje. Det er selvsagt ikke tit, at der er nogen, der vinder hele puljen, men du behøver ikke at vinde det hele for at få del i den.
Sådan er reglerne til Progressive Blackjack
Kan du reglerne til klassisk Blackjack, kan du også reglerne til selve spillet i Progressive Blackjack, men for en god ordens skyld vil vi lige repetere dem her. Du starter med at placere et bet på selve spillet og på den progressive jackpot, hvis du ønsker at få del i den. Derefter får du og dealeren to kort hver, hvor dealerens ene kort ligger med billedsiden opad. Du skal nu komme så tæt på 21 som muligt eller helt ramme tallet med de kort, du har fået, og de kort, som du efterfølgende får.
I Progressive Blackjack gælder kortene fra 2 til 10 for den værdi, der står på kortet, billedkort gælder for 10, mens es både kan gælde for 1 og 11.
Du vælger helt selv, om du vil have ekstra kort, ligesom du vælger hvor mange ekstra kort du vil have, og hvornår du vil holde. Der er derimod faste regler for, hvordan dealeren skal spille. Dealeren skal tage et kort mere, indtil hans eller hendes kort giver 17. Det er lige meget, om det er en blød eller en hård 17. I andre former for Blackjack-spil skal dealeren spille videre, hvis han eller hun har en blød 17, det vil sige, at der indgår et es i hans eller hendes hånd.
Del din hånd op, hvis du har meget gode kort
Starter du med at få to virkelig gode kort, kan du vælge at splitte din hånd op i to. For at gøre det, skal du placere endnu et bet på din hånd. Så får du to kort til hver hånd og skal prøve at ramme 21 direkte eller komme så tæt på som muligt, uden at du rammer over. Du spiller dermed videre med to separate hænder.
Flere hænder kan udelukke progressiv jackpot
Hvis der er en meget stor progressiv jackpot, kan du vælge at spille på flere forskellige hænder i det samme spil. Det er med til at give dig en større sandsynlighed for at vinde den progressive jackpot. Du skal dog være opmærksom på, at nogle casinoer har en regel om, at du ikke kan komme i spil til den progressive jackpot, hvis du spiller med flere hænder. Det er dermed noget, som det er vigtigt, at du tjekker hos det enkelte casino, inden du begynder spillet.
Det er dog altid tilladt for dig at splitte en god hånd op undervejs i spillet. Det er netop din mulighed for at vinde den progressive jackpot, og det er dermed ikke det samme som at spille på flere hænder fra start af. Når du spiller med flere hænder, spiller du dem som separate hænder, og du har dermed også lov til at splitte dem op.
Sådan får du del i den progressive jackpot
Når du skal have del i den progressive jackpot, skal du have et eller flere esser.
-Har du et es, får du 3 dollars fra jackpotpuljen.
-Har du to esser i samme kulør, vinder du 50 dollars fra puljen, mens det kun er 15 dollars, hvis du har to esser i forskellige kulører.
-Har du tre esser i samme kulør, får du 1000 dollars fra den progressive jackpotpulje, men kun 200 dollars, hvis du har tre esser i forskellige kulører.
-Har du fire esser i forskellige kulører, vinder du 2000 dollars, mens du skal have fire esser i samme kulør for at vinde hele jackpotpuljen.
Grunden til, at du kan have flere esser på samme hånd, er, at et Progressivt Blackjack-spil typisk bliver spillet med otte kortspil.