Du kan i dag stort set ikke åbne en avis eller et magasin, uden at der er en sudoku. Du kan også finde mange sider på nettet og apps, hvor du gratis får adgang til hundredvis, ja tusindvis af sudokuopgaver. Det betyder, at du har adgang til rigtig mange timers sjov underholdning på den måde.
De fleste af os tror, at sudokuen stammer fra Japan, men det er faktisk slet ikke tilfældet. I virkeligheden er det amerikanerne, der dog blev stærkt inspirerede af en schweizisk matematiker, der levede i 1700-tallet.
Sådan blev sudokuen til
Sudokuens rødder går helt tilbage til 1783, da den schweiziske matematiker Leonhard Euler opfandt den latinske kvadrat. I kvadratet var 81 felter, hvor alle tallene fra 1 til 9 optrådte en gang hver række både horisontalt og vertikalt. Altså meget lig den sudoku, som vi kender i dag. Forskellen var bare, at det latinske kvadrat ikke også var inddelt i ni felter, som en sudoku er.
Derefter gik der næsten 200 år, hvor det primært var forskerne, der brugte kvadraten. De brugte den til at finde ud af, hvordan de skulle gøre et forsøg statistisk retfærdigt. Det var først i 1970’erne, at der var et krydsordsblad, der fandt på, at det nok ville være sjovt for deres læsere at prøve at pusle tallene på plads i den latinske kvadrant.
Opgaven blev kaldt Number Place – og det gør den faktisk stadigvæk i det pågældende blad. På bladet er der dog ingen, der længere kan huske, hvem der fik ideen til at bruge Eulers kvadrant som opgave.
Sudokuen får sit navn
Men Number Place er jo ikke det navn, som sudokuen er blevet kendt for rundt omkring i verden. For navnet er rent faktisk japansk. Det kommer af de japanske ord for tal og alene og skulle direkte oversat betyde: “Tallene må være ugifte”, altså at tallene skal være alene.
I 1984 var der en japansk udgiver af et opgaveblad, der fik øje på Number Place i det amerikanske blad. Han tænkte, at det lige ville være noget for hans landsmænd. Japanerne er nemlig vilde med at løse krydsord, men det bliver besværliggjort af deres bogstaver. Derfor passede sudokuen langt bedre til dem.
Udover navnet er reglerne til sudoku også japanske. Det var nemlig den japanske udgiver, der definerende de simple, men raffinerede regler.
Sudokuen vender tilbage til Vesten
I omkring 20 år rasede den vilde sudokufeber i Japan, uden at vi lagde mærke til noget her i Vesten. Men det blev der lavet om på i 1997, da newzealænderen Wayne Gould faldt i staver over en sudoku, da han var på tur til Tokyo. Han har beskrevet det som, at han fik øje på sudokuen, og at han instinktivt fik lyst til at udfylde hullerne i den.
Han tog hjem til New Zealand og brugte seks år på at skabe et computerprogram, der kunne konstruere sudokuer. Det solgte han i første omgang til en mindre amerikansk avis. I 2004 lykkedes det ham dog at sælge programmet til den store britiske avis The Times. De trykte den første sudoku i oktober 2004 og lidt over et halvt år efter, gjorde den sin debut i Danmark.
