Categories: Krydsord

Krydsord er med til at holde hjernen i gang

Det er mindst lige så vigtigt, at du sørger for, at din hjerne får motion, som at din krop gør. Du har jo også brug for, at din hjerne er skarp hele livet. Derfor handler det om, at du bliver ved med at udfordre den.

Det kan du for eksempel gøre med krydsord. De er ekstremt gode til at udfordre hjernen, fordi de involverer flere forskellige centre i hjernen. Normalt skal de centre fungere hver for sig, men med en krydsord bliver de netop tvunget til at skulle fungere sammen. Det er med til at give din hjerne ekstra udfordringer – og altså også ekstra motion. 

Nogle af de centre, der bliver aktiveret i hjernen, når du skal løse krydsord, er for eksempel søgning i hukommelsen og problemløsning. Men det er ikke noget, som du kan gøre bevidst. Derfor er der en stor del af det at løse en krydsord, der sker helt ubevidst. Svaret skal hen i en hel anden del af hjernen, før du bliver bevidst om det. 

Tag en pause, hvis du ikke kan løse krydsorden

Fordi det i høj grad er din underbevidsthed, der er på arbejde, når du skal løse en krydsord, kan det være en hjælp for dig, at du tager en pause, hvis du er kørt fast i den. I det tilfælde kan du nemlig lade underbevidstheden arbejde uforstyrret videre, mens du beskæftiger dig med noget andet. Det har du sikkert allerede oplevet, at du pludselig er kommet på svaret, mens du stod og tilberedte mad eller var sammen med en ven. 

Forskningen viser, at de bedste aktiviteter, du kan foretage dig, når du gerne vil give din hjerne en pause, er, at du kan tegne billeder eller læse en bog. De to beskæftigelser skulle af en eller anden grund hjælpe din underbevidsthed med at finde frem til det rigtige svar på din krydsord. 

Har du nogle af bogstaverne i et ord, er det rart for dig at vide, at din hjerne som regel har mere at arbejde med, når det er et ord, der danner en lyd. Hvis du for eksempel har en stavelse af et ord, vil det derfor være nemmere for dig at finde frem til hele ordet, end hvis du kun havde nogle spredte bogstaver – også selvom det er lige så mange som i stavelsen. 

Du ved som regel, om du kender svaret

Når du støder på et ord eller et spørgsmål i en krydsord, som du ikke umiddelbart kan løse, vil du alligevel ofte have en fornemmelse af, at du alligevel kender svaret. Du ved, at det ligger derinde et sted, du kan bare ikke komme i tanke om det i øjeblikket. 

Det er din intuition, der fortæller dig, at du godt ved det. I det tilfælde handler det altså om, at du stoler på din underbevidsthed og lader den arbejde for dig, så den kan grave det rigtige svar frem til dig. 

Omvendt er det farligt at gætte forkert. Hvis du har gættet forkert, kan du nemlig komme til at blokere for, at din hjerne arbejder videre med at finde en løsning på det ord. Det gør, at du kommer til at stå med et forkert ord og en hjerne, der ikke arbejder på at finde frem til det rette. 

Emilie Ann Jacobsen

Share
Published by
Emilie Ann Jacobsen

Recent Posts

Derfor er det sjove at spille casino på nettet end i det virkelige liv

Selvfølgelig er det en personlig antagelse, om man kan lide at spille på casinoer online…

5 år ago

Her er den bedste metode til at spille på casino

Du har nok hørt, at der ikke findes noget, der kan betegnes som den fejlsikre…

5 år ago

Sudokuen er slet ikke fra Japan

Du kan i dag stort set ikke åbne en avis eller et magasin, uden at…

5 år ago

Casino regler for de mest almindelige casinospil

Vil du i gang med at spille på casino, men er du i tvivl om,…

6 år ago

Sådan lægger du den rette casinostrategi

Der findes et utal af forskellige strategier, som du kan bruge, når du er på…

6 år ago

De mest populære casinokortspil

Hvis du gerne vil på casino og spille kort, har du en lang række af…

6 år ago