SHARE

Oxford Stud Poker er ikke sådan lige til at lære. Det kræver derfor, at du bruger noget tid på at sætte dig ind i spillet, og at du kan se charmen ved det. Bruger du tiden på det, vil du dog blive belønnet med et underholdende spil, hvor du hele tiden skal være vågen for at sikre, at du får en bedre hånd end de andre spillere.

En af de historier, der er om Oxford Stud Poker, er, at det var meget populært på det amerikanske universitet MIT i 1960’erne. På MIT studerer ingeniører og computerspecialister, og det er måske ikke mærkeligt, at netop deres krøllede hjerner nød at blive udfordret af dette spil.

Reglerne for Oxford Stud Poker

I Oxford Stud Poker får hver spiller først to kort, som de skal have på hånden, og et kort, der skal ligge på bordet. Kortet på bordet skal ligge, så alle kan se det, mens der ikke er nogen, der må se dine kort på hånden. Derefter foretager I et Bring-In bet. Den person med det laveste åbne kort starter budrunden.

Derefter bliver der lagt to fælleskort på bordet. De ligger også med billedsiden opad, og alle spillerne bruger dem til at danne en god pokerhånd udfra. Der er en ny budrunde, hvor personen med de bedste kort starter. Det vil sige den person, der ud fra de to fælleskort og sit personlige åbne kort har de bedste kort indtil videre.

Derefter får hver spiller et åbent kort mere, som er deres personlige kort. Derefter følger en tredje budrunde, hvor det igen er den spiller, der udfra sine egne åbne kort og de to fælles kort har de bedste kort.

Sådan slutter Oxford Stud Poker

Til sidst bliver der lagt et tredje fælleskort på bordet, efterfulgt af en fjerde budrunde, hvor spilleren med de bedste kort på bordet starter. Derefter skal alle spillerne lave den bedste kombination med fem kort ud fra de to kort, de har på hånden, deres to personlige åbne kort og de tre fælleskort. Den, der har den bedste kombination, er selvfølgelig vinderen og får de penge, som I alle har væddet om gennem spillet.

Som du måske kan se ud fra reglerne, er det et spil, som du skal have spillet en del gange for at blive god til. Det er dog netop også noget af det særlige ved spillet; at det ikke er alle, der vil eller kan bruge tiden på det. Når du har gjort det, kommer du derfor til at være en del af en udvalgt gruppe.